Det er altid dejligt, når jeg sælger mine billeder. Uanset om det er private, købere fra virksomheder eller bestyrelsesrepræsentanter fra kunstforeninger, som med omhu, nysgerrighed og interesse vælger hvilke af mine billeder, som de vil købe.
I begyndelsen af mit aktive kunstnerliv var det anderledes. Et af mine allerførste værker, 'Grønlanske fjelde' havde jeg meget svært ved at sælge. På min debuterende udstilling stod der 'privat eje' på det lille skilt sammen med titlen på billedet. Dengang var jeg simpelt hen ikke parat til at slippe billedet.
På min udstilling nummer to, som var på Roskilde Gymnasium, var der flere, som ville købe netop 'Grønlandske fjelde'. Dels bestyrelsen i kunstforeningen, dels gæster til ferniseringen. Netop der lærte jeg, at billederne skal flytte hjemme fra. Kunstforeningen købte billedet.
Og da jeg senere solgte 'De gyldne øjne' til et par, der måtte eje billedet til deres nyindrettede stue, var det skønt at opleve parrets glæde ved det billede, som nu var deres (når udstillingen var slut, kunne de hente det).
Det er aldrig til at vide, hvilke billeder, der bliver solgt, hvor, hvornår og hvordan. At ens værker skal flytte hjemmefra er en vigtig del af det at lave, udstille og sælge kunst.
Comments